Sidste nyt
Bliv en del af fællesskabet
LKI Lyngby er en frivillig forening, som drives af en frivillig bestyrelse og ikke mindst alle vores engagerede trænere og hjælpetrænere. Men der er mange opgaver for både bestyrelse og trænere! Derfor er vi glade for hver en hånd der kan byde sig til, da det giver flere muligheder for flere tiltag og udvikling af nuværende og nye tilbud i LKI Lyngby.
Vi har brug for de stærke, de kreative, de praktiske og de innovative.
Hold dit arrangement hos os
Skal du holde fest, er det muligt at leje lokaler i LKI Lyngby. Lokalerne er beliggende i Idrætshuset på Carlshøjvej 2, 2800 Lyngby, ikke langt fra Lyngby lokal station og Lyngby station. Idrætshuset indeholder borde, stole og service til store og små fester. Der kan maks være 80 personer, er festen mindre kan lokalet deles. Størrelen på hele salen er 8 x 24 meter, opdelt er den 8 x 10/14 meter. Fra lokalet er der udgang til lille forhave med græs.
LKI Lyngbys historie
Lyngby Kammeraternes Idrætsforening
LKI er en forkortelse for Lyngby Kammeraternes Idrætsforening (i tidernes morgen Lyngby Kvindelige Idrætsforening). Foreningen er stiftet den 24. april 1935.
Foreningen ledes af en frivillig bestyrelse, som pt. består af 1 formand, 1 næstformand, 1 kasserer, 4 bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter. Alt bestyrelsesarbejde for foreningen er ulønnet fritidsarbejde.
Der afholdes hvert år generalforsamling, hvor alle aktive medlemmer over 16 år og forældre til medlemmer under 16 år har stemmeret.
